WeirdSpace - Kultur uden grænser

Bror Bjørn




Bror Bjørn/Gårdmand Bjørn Alias: Gårdmand Bjørn


Øjne: Sorte
Hår: Brun pels
Race: Bjørn


Job: Landmand
Civilstand: Gift
Kendt familie: Fru Bjørn (hustru)
Fire sønner og én datter er set.
Gruppetilhør: The Dirty Dozen, the Foul Fellows' Club (nogle gange kaldet the Badfellows' Club)


Story: Bror Bjørn er landmanden som bor i skoven med sin kone og børn. Han prøver ofte at fange Bror Kanin og stoppe den Store Stygge Ulv i at stjæle hans høns.


Kontinuitet: Disney
Udgiver(e): Disney
Dell Comics
Gold Key
Første optræden: Tegnefilm: Song of the South (1946)
Tegneserier: Walt Disney Sunday Strip, 14. oktober, 1945
Skaber(e): Bill Walsh
Paul Murry
Oprindelsesland: USA USA


Noter om baggrund: Bror Bjørn er i sin originale form er faktisk en meget gammel figur. Århundrede gamle Europæiske fabler er fulde af bjørne og andre dyr som opfører sig som mennesker. I 1880 blev Uncle Remus: His Songs and sayings som det første af fire bind af Joel Chandler Harris udgivet. Historierne var folkeeventyr som blev introduceret af fortælleren Onkel Remus. Historierne blev fortalt med sydstatsaccent således at Broder Bjørn blev til Bror Bjørn (hhv. Brother Bear og Bre'r Bear på engelsk) og så fremdeles. Historierne blev overført til tegnefilm i 1919 med udgivelsen af tre Onkel Remus/Bror Kanin-tegnefilm. Bror Bjørn var ikke med i disse tegnefilm. Han dukkede ikke op før Disney lavede Song of the South i 1946, hvor Nicodemus Steward lagde stemme til. Efter dette er han set i film som Who Framed Roger Rabbit fra 1988 og From All of Us to All of You fra 1951, men Song of the South er hans eneste rigtige optræden i tegnefilm indtil videre.

Før sin optræden i tegnefilm blev Bror Bjørn introduceret i Walt Disney Sunday Strip i 1945 (stavet Brer Bear i stedet for Bre'r Bear af Disney). Han blev skabt sammen med Bror Ræv som et rovdyr som prøvede at fange kaninen Bror Kanin. Kaninen ville selvfølgelig være klogere end de to jægere hver gang. Efter tegnefilmen Song of the South, blev bjørnen introduceret i Walt Disney Comics sammen med Bror Kanin og Bror Ræv. Efter et par historier, blev tegneserieversioner af Onkel Remus-historierne kaldet Uncle Remus and his Tales of Brer Rabbit introduceret. Senere genoptryk af historierne havde Onkel Remus introduktion skiftet ud med introduktioner med andre Disneyfigurer. Tilsyneladende var der nogle bekymringer omkring racisme i fremstillingen vedrørende slaver. Introduktionen holdt kun i kort tid, hvorefter historierne vendte tilbage til det oprindelige format.

Mens Bror Ræv forblev en slags skurk som den Store Stygge Ulv ændrede Bror Bjørns rolle sig med tiden. Med introduktionen af Fru Bjørn og en hob a børn i 1946 blev han omdannet til en familiefar, en af de få fædre i Disneys univers. Som i fablerne optrådte bjørnen som den hårdtarbejdende landmand og historiens helt, nogle gange var kan klog og nogle gange ikke. Han optrådte dog stadig som en skurk og medlem af Foul Fellows' Club (Slyngelklubben) fra tid til anden og prøvede at fange Bror Kanin eller hans kæreste Molly.

Der bliver stadig produceret historier med Bror Bjørn med jævne mellemrum i dag. De oprindelige historier blev produceret i USA, men i 1960'erne begyndte produktionen i Europa og gradvist blev flere og flere historier lavet i europæiske lande. Mest i lande med en stærk tegneserietradition og påskønnelse af Disneyhistorier som Frankrig, Holland, Danmark osv. I dag er de fleste historier om Bror Bjørn fra Holland.

Idet han har været på banen i så mange år, er der lavet merchandice med Bror Bjørn, men ikke meget. Nogle få (meget pæne) bamser, små figurer, pins osv. Det meste af det er relateret til Song of the South.


Relaterede links/karakterer:
- Disneyfigurer
- Bror Kanin
- Bror Ræv
- Lille Stygge Ulv
- Fru Bjørn
- Molly Kanin
- Tre Små Grise
- Zeke Midas Ulv/Store Stygge Ulv