WeirdSpace - Kultur uden grænser

Stregen




Stregen Øjne: Ikke vist
Hår: Ingen
Race: Menneske


Historie: Stregen er en ilter lille italiensk fyr, der lever som en del af en endeløs blyantstreg.


Kontinuitet: La Linea
Firma: HDH Film TV
Første optræden: 1969
Skaber(e): Osvaldo Cavandoli
Oprindelsesland: Italien Italien


Noter om baggrund: Stregen (La Linea) blev skabt af Osvaldo Cavandoli i 1969. Oprindeligt blev tegnefilmene skabt hos agenturet ODG (Orsini, Damioli, Gandin) som en serie af reklamer under titlen Carosello. Reklamerne var om produkter fra Lagostina kitchenware, og den tilhørende fortæller identificerede Stregen som "Agostino Lagostina". Som reklame eksisterede serien kun kortvarigt. Efter de første otte tegnefilm, gik tegnefilmene fra at være reklamer til at være korte tegnefilm som blev vist mellem programmerne for at binde disse sammen.

Idéen med Stregen var ret simpel. Idet han gik hen ad den streg han voksede ud af, ville han møde forskellige forhindringer, den bratte afslutning på linjen var den tilbagevendende gag, of tegneren ville tegne noget som kunne hjælpe ham forbi forhindringen. På sine eventyr talte Stregen et meget forståeligt italiensk vrøvl (stemme af Carlo Bonomi), idet han gav anvisninger eller udtrykte meninger og humør. De første tegnefim var i sort/hvid men senere, omkring 1976, blev der lagt farver på.

Fra 1972 og frem, blev Stregen vist på talrige TV kanaler i Europa, såvel som i biograferne, mest som bindeled mellem reklamer, men i mange tilfælde som en af tegnefilmene for børn. Nogle af tegnefilmene havde nogle billedsekvenser som blev betragtet som uegenet for børn, f.eks. gigantiske bryster som voksede op af jorden, og blev kun vist i de senere timer på dagen. Stregen blev vist i mere end 40 lande over hele Verden og gik i ca. 150 episoder fra 1969 til 1991. Serien vandt priser i 1972 i Annecy og i 1973 i Zagreb.

Stregen dukkede kort op i reklamer igen. Den danske ejendommæglerkæde Home brugte Stregen i nogle af deres reklamer omkring 2003-2004. Senere i 2005 dukkede han op i 3D i videoen til Don't Give Hate a Chance af Jamiroquai.


Navne rundt om i verden:
AlbanienBarum Badum
ArgentinaAbelardo
BrasilienA Linha
CanadaLa ligne
DanmarkStregen
FinlandLinus linjalla
FrankrigLa Linéa
GrækenlandΜπαρούμ Μπαρούμ
IranAghaaye Khat
آقای خط
IslandLínan
IsraelMar Kav
מר קו
ItalienAgostino Lagostina (oprindeligt navn)
La Linea
KroatienBajum Badum
NordmakedonienБајум Бајум
NorgeStreken
KosovoBarum Badum
PolenBalum balum
Złośniczek (en gang imellem)
Saudi ArabienAlSeyed Khat
السيد خط
SerbienБарум Барум
Barum Barum
Абаракандиши Ди Фјури
Abarakandiši Di Fjuri
SlovenienLinea
Badum Badum
SpanienLa línea
SverigeLinus på linjen
TyrkietBay Meraklı
Çizgi Adam
TysklandLa Linea
Lui (en gang imellem)
UKLa Linea
UngarnMenő Manó
USALineman



Tværkulturelle referencer:
Hvis du kunne lide denne figur/serie, vil du muligvis kunne lide
Flip og Flop: Lignende type humor.
Cocco Bill: Lignende type humor.