WeirdSpace - Kultur uden grænser

Victor Arriagada Rios (Vicar)




Víctor Arriagada Ríos blev født i Santiago, Chile, i 1934. I hans ungdom læste han til elektronikingeniør på Universidad Técnica del Estado (det tekniske statsuniversitet i Chile), men blev illustrator/tegneserietegner i stedet.

Han begyndte sin karriere med at tegne titeltegneserien til Mampato-tillægget til den chilenske avis El Mercurio, hvorefter han gik over til magasinet Barrabases, hvortil han skabte de to serier Locutín og Hipólito y Camilo i 1950'erne. Han vandt priserne Clarín Prize og Barrabases Prize i hhv. 1956 og 1957, som blev uddelt af The Circle of Cartoonists.

Årene for publikationerne er i skrivende stund uklare, men i de efterfølgende år, producerede Vicar tegneserierne Quevedo (i El Pingüino), Frasecitas, Paquita og El Huaso Ramón. I magasinet Topaze havde han El Paleta, en satireserie om præsident Jorge Alessandri. Fra 1959, lavede han adskillige uafhængige striber uden en hovedperson i magasinet El Saquero, el Deporte en Chunga, udgivet af Pepo. I de tidlige 1980'ere, dukkede hans gamle serier El Huaso Ramón, Quevedo og Paquita op igen i tillæggene til La Tercera. El Huaso Ramón blev også samlet i to album kaldet Ramón i 1989.

Mellem 1960 og 1965 boede Vicar i Barcelona i Spanien. Her var han tilknyttet Bardon Art studios, et tilknytningsforhold, der varede fra 1960 til 1966, hvor han lavede tegninger for flere udenlandske udgivere. En af disse var det danske agentur PIB, for hvem han tegnede Rasmus Klump. Han var også tilknyttet Josep Toutains Selecciones Ilustradas.

I 1970 startede Vicar på at arbejde med Disney-tegneserier, hvilket han fortsatte med indtil sin død i 2012. Hans første Disney-tegneserie var for den danske udgiver Gutenberghus (hedder Egmont i dag). Senere samlede han en gruppe kunstnere omkring sig, og grundlagde The Vic-Art studios i Santiago. Studiets stil var relativt ensartet og tæt på Carl Barks tegninger, og havde tegnere som Héctor Flores og Raúl Bratesko ansat. Vicar og hans studie var yderst produktive, idet de producerede op til 200 sider pr. år.

Mens har arbejdede på Disney-tegneserier, bidrog Vicar løbende til det humoristiske magasin Ganso i slutningen af 1973, og mellem 1969 og 1976, lavede han de humoristiske tegneseriestribe Mitigüeso pistolero (på dansk Bang Bang Sam), udgivet gennem Bardon (nogle kilder påstår at perioden er 1973 til 1976, men serien blev udgivet i den danske antologi-serie Seriemagasinet fra 1969). I de tidlige 1970'ere, lavede Vicar også titel-tegneserien til Guido Vallejos magasin Viejo Verde.

Victor Arriagada Rios døde af leukæmi den 3. januar, 2012.

Liste over arbejder/serier
Locutín
Hipólito y Camilo
Quevedo
Frasecitas
Paquita
Mitigueso pistolero (Bang Bang Sam)
El Huaso Ramón
El Paleta


Født: 16. april, 1934
Fødselssted: Santiago de Chile
Død: January 3, 2012
Country of origin: Chile Chile


Eksempler (klik for at forstørre):