WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Storken i Kornmarken




Molbohistorie (ukendt år)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Flere molbohistorier her Dokument


(Note: Findes også under titlen Storken og Hyrden)

   En sommer, da kornet allerede stod højt, var en stork kommen ind på Molboernes mark og havde for vane at spankulere op og ned i deres kornvang for at fange frøer. Dette kunne de ikke fordrage, såsom de mente, at den nedtrådte dem en hel del af kornet. De rådslog derfor indbyrdes om, hvorledes de skulle få den fordrevet, og bestemmelsen blev, af byhyrden skulle gå ind i kornet og jage den bort. Men just som han skulle ind efter den, blev de var, at han havde meget store og brede fødder, så de var bange for, af han ville træde mere korn ned end storken. Så stod de der rådvilde og vidste ikke, hvorledes de skulle få den bort. Endelig kom en iblandt dem med det kloge råd, at de skulle bære hyrden ind i vangen, på det at han ikke skulle nedtræde Kornet. Dette råd huede dem alle. De gik derfor hen og løftede vangeledet af, satte hyrden derpå, og så bar otte mand ham ind i kornet, hvor storken gik, for at han kunne drive den bort. Således nedtrådte da hyrden slet intet korn med sine store fødder.