Fiskevognene
Molbohistorie (ukendt år)
Oprindelsesland: Danmark
Flere molbohistorier her
At molboerne ikke har været så ganske modige lige overfor spøgelser, viste de en gang, da en del af dem kørte med tør fisk til købstaden og ved en skov nedenfor en bakke havde spændt fra for at bede og nu lå på jorden ved vognene. Som det lakkede mod aften, så nemlig ef par skælmer oppe i skoven disse vogne og fik lyst til fiskene, men såsom de ikke var mandstærke nok, måtte de se, om de ikke ved list kunne fordrive molboerne fra deres vogne. De bleve da enige om, at de ville tage et hjul, ombinde det med halm, stikke ild i halmen og så lade hjulet løbe ned ad bakken til molboerne, så troede de nok, at disse gode folk ville løbe deres vej og lade vognen i stikken. Da de havde fået fat på et gammelt Hjul, begyndte de i Mørkningen øverst på bakken med deres kunster. Men da de slog ild og tændte halmen på hjulet, og molboerne blev dette var, sagde den ene af disse til den anden i Stilhed: „Ser du det? Hvad mon det kan være?” Hvorpå en gammel molbo svarede: „Det er den lede Fanden!” Da alle molboerne nu begyndte af blive bange og spørge hverandre, hvad de skulle gribe til, gav en af dem det råd, at de skulle synge en salme, og derpå begyndte de alle at synge:
Vor Gud han er så fast en borg,Men i det samme havde skælmerne fået deres anstalter færdige og lod så hjulet løbe ned ad bakken. Så snart molboerne så denne ild komme væltende mod sig, råbte den gamle blandt dem:
han er vort Skiold og Værge o.s.v.
Ja, han må værge så vel han vil,Og så løb han og alle de andre bag efter ham ind i det tykkeste af skoven, medens gavtyvene gjorde ef bytte af fiskene.
så løber jeg dog ad skoven til.