Spegesildene og ålen
Molbohistorie (ukendt år)
Oprindelsesland: Danmark
Flere molbohistorier her
Et år, da spegesild var noget dyre, faldt det molboerne tungt at skaffe sig denne kost, som de om vinteren så gerne gad haft. De rådslog derfor om, hvorledes de skulle mage det således, at de ikke ad åre var nødt til at købe denne dyre vare. En, som havde ord for at være den kløgtigste, mente da, at, lige såvel som den ferske sild kunne yngle i vand, måtte fornuftigvis også spegesilden kunne det. Han rådede dem derfor, at de en gang for alle skulle købe en tønde spegesild i Aarhus og kaste dem i gadekæret, så kunne de siden, når sildene havde ynglet, hvert år trække så mange som de lystede. Dette råd huede dem alle, og straks rejste nogle af dem til Aarhus og købte sildene, som så blev kastet i kæret, for af de der kunne yngle i ro til næste år. Men da de nu året efter kom med deres fiskevod for at fiske spegesild, kunne de, hvor megen umage de end gjorde sig, ikke få en eneste fat. Imidlertid fik de dog langt om længe en stor fed ål i voddet. Da de så den, sluttede de straks alle, at det var tyven, der havde fortæret deres spegesild, følgelig var de også enige i, af den burde dø den pinligste og hårdeste død. Men hvad straf skulle det være? Nogle ville have den brændt, andre ville have den hængt, nogle ville piske den ihjel, andre ville skære den i stykker og således videre. Endelig trådte en gammel molbo frem, som en gang havde været nær ved af drukne, og eftersom han ikke havde fundet behag i at opholde sig ret længe i det salte vand, troede han, af det forholdt sig ligeså med ålen. Han rådede dem derfor, at de skulle drage ud på det vide hav og drukne den der. Dette råd holdt de alle for godt, hvorfor de satte sig i en båd og roede langt langt ud med ålen, på det at den ikke skulle kunne svømme i land. Da de nu var kommet så langt ud, som de syntes passende, satte de den i vandet. Ålen, som imod sin Natur så længe havde været på tørt land, glædede sig ved at komme i sit element igen og spillede derfor med Halen, så snart den var kommen i vandet. Da den gamle molbo blev dette var, sagde han til de andre: „Ser I, hvor hård døden er af gå på, siden han vrider sig så ynkelig!”