Tule Vognsøn og Svend Graa

Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Flere danske folkeviser her

I Lunde Kirke der yppes et Stævne,
og der rider til både Riddere og Svende.
Riddere og Svende, Jomfruer og Møer,
og danske Dronning i Skarlagen rød.
Lever han Tule Vognsøn, og det skal hævnes.

Jornfruer og Møer,
og dansken Dronning i Skarlagen rød.

Fru Mettelille lader en Guldstol gøre,
lader den udi Lunde Kirke indføre.

I Løndom blev den Guldstol gjort,
til Lunde Kirke med Hovmod ført.

Stolt Mettelille skulde til Kirken fare:
Hr. Graa Svend tager alt på hende Vare.

Fru Mette ganger i Guldstol at stå,
Hr. Graa Svend giver hende Spot derpå.

Fru Mettelille skulde til Offer gå,
Hr. Graa Svend ganger i Guldstolen at stå.

Fru Mette sig fra Alter omvendte,
så stride da rinder hende Tåre på Kinde.

»Hr. Graa Svend, Hr. Graa Svend, lad fare din Gammen,
vi forliges aldrig i Stol tilsammen.«

Graa Svend tog Fru Mettelille i Hår,
han slog hende ned til sorten Jord.

Fru Mettelille kom fra Kirken og hjem,
og hendes syv Sønner ganger hende igen.

Hendes syv Sønner går hende imod,
den yngste bredte hende Peld under Fod.

»Velkommen Fru Mette, kære Moder min,
hvi rinder eder Tåre på hviden Kind?«

»Fordi rinder Tåre på hviden Kind,
Hr. Graa Svend drev mig ud af Stol min.

Det har jeg for eders Fader under Jord:
både Last og Harm og Hadingsord.«

Så kasted hun sin Kåbe på Bord:
»Hr. Tule, du tænk på din Faders Mord.«

»Min kære Moder, I græde ikke så,
der skal komme snart god Bod på.

Kære Moder, I låne mig Skarlagen små,
og Søster, I sætte mig Guldkrone på.

I låne mig eders Ærmekåbe rød,
så skal jeg hævne min Faders Død.«

Hr. Tule han havde en liden Smådreng,
han var Hr. Graa Svends fuldtro Ven.

Det var Hr. Graa Svends gode Ven,
han sendte Hr. Graa Svend Bud igen.

»Hr. Graa Svend, I skynde eder snarligen hjem,
Hr. Vogns Sønner agte eder et Mén.«

»Hvi skulde jeg så fra Kirken hjem fare?
jeg ser så favr en Brudeskare.«

»Hr. Graa Svend, I skynde eder snarligen ud,
den Jomfruskare bliver eder ikke god.«

Hr. Tule han først over Stenten tren,
Hr. Graa Svend rækker han Hånden igen.

»Hr. Graa Svend, du hold din Hånd hos dig,
du ved, du vog min Fader fra mig.«

»Hvad jeg mod dig dermed har brødt,
det har jeg med det røde Guld bødt.

Af Sølv og Guld tre tusind Mark,
det var en fattig Svend Bod vel stærk.«

»Har du min Fader med Æren bødt,
da er min Moder af Guldstolen stødt.«

»Så hjælpe mig Gud og den Hellig Ånd,
jeg rørte hende hverken med Fod eller Hånd.«

Hr. Tule drager Sværd under Skarlagenskind,
Hr. Graa Svend rømmer ad Kirken ind.

Hr. Tule han sit Sværd uddrog,
Hr. Graa Svend han i Stykker hug.

Sit Sværd uddrog,
Hr. Graa Svend han i Stykker hug.

For Marie Alter der stiltes det Blod,
For Sankt Staffens Alter ligger de både.
Lever han Tule Vognsøn, og det skal hævnes.