Torbens Datter og hendes Faderbane

Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Flere danske folkeviser her

Vi vare så mange Søskende små,
- under Lide -
så årlig faldt os Faderen frå.
Der Dagen han dages, og Duggen den driver så vide.

Om en Søndag ad Aften skured de deres Spjud,
om en Mandag ad Morgen rede de så vrede ud.

Der de komme for norden Skov,
der gik Hr. Torben og holdt sin Plov.

»Her går du, Hr. Torben, favr og fin,
jeg vil nu have Bod for Frænde min.«

»Jeg vil give eder Hus og Gård,
dertil min Datter, så væn en Mår.«

»Vi er ikke kommen for Hus eller Jord,
men vi er kommen for dit Hjerteblod.«

Så hugge de Hr. Torben så små
alt som Løv, udi Lunden lå.

Så rede de til Hr. Torbens Gård,
ude stod hans Datter, den væne Mår.

Ude stod hans Datter, så smal som en Vånd,
med et Guldkar på hver sin Hånd.

Hun skænked deri med Lyst og Spil,
hun drak først sin Faders Banemand til.

»Havde jeg vidst, du havde været så god,
aldrig skulde jeg set din Faders Hjerteblod.«

»Og har I slaget min Fader til Død,
da har I gjort mig så stor en Nød.«

»Har jeg nu ikke gjort vel mod dig,
da skal du herefter have så godt som jeg.«

Han satte hende på Ganger grå,
så slog han over hende Kåben blå.

Så red han over de sorte Heder,
- under Lide -
aldrig så hun sin Fader mere.
Der Dagen han dages, og Duggen den driver så vide.