WeirdSpace - Kultur uden grænser

Ørnen sidder på højen Hald




Folkevise (Lyrik)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Flere danske folkeviser her Dokument


Ørnen han sidder på højen Hald,
og Linden hun stander i dyben Dal.
   Og Svenden forglemmer hun aldrig.

Alt under den Lind der synger en Stær;
og Bølgen hun bryder den hårde Knar.

Bølgen hun bryder den hårdeste Eg,
og Elskovens Sorrig gør Kinden bleg.

Hun gør både bleg og dum,
og Rosenkinder vender hun om.

Ridder tager Høg, og han tager Hund,
så rider han ud i grønnen Lund.

Han fandt under den Lind så grøn
en stolt Jomfru stande i Løn.

»Hil stande I, Jomfru, favr og fin!
hvi stander I så ene under løvgrøn Lind?«

»Her har jeg standet den Nat så lang
og lydet på Fryd og Fuglesang.«

»Og du står her ikke for Fuglesang,
men du står mere for Riddergang.«

»Det dur ikke længer at dølge for dig:
en Ridder ud af Skaane har lokket mig.«

»Og lad du hannem, og love du mig,
og fejre Gaver så giver jeg dig.

Jeg giver dig hvert Jamlingsår
en Sepel over dit favre Hår.

Og jeg giver dig hvert Jamlingsmod
en Skarlagen rød, slår på din Fod.«

Den Jomfru hun var så vel med de Gaver,
hun troloved den Ridder, hun vilde ham have.
   Og Svenden forglemmer hun aldrig.