Nonnens Klage

---

Folkevise (Lyrik)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her


Jeg var mig så lidet et Barn
forinden min fejreste Grøde;
Fader og Moder de fulde mig fra,
som mig skulde klæde og føde.
   Der falner og falder ned Løv over alle grønne Skove.

Fader og Moder de fulde mig fra,
som mig skulde klæde og føde;
de unge Svende de lokkede mig
de vilde min Ære bortøde.

Jeg lagde mit Venskab alt med en Svend,
jeg agtede hos ham at blive;
nu er hans Hu bort fra mig vendt
og til en anden Jomfrue.

Nu er jeg som den enlige Mand,
der bygger sit Hus på Is:
Isen smelter bort, og Huset synker ned,
af Skaden bliver man vis.

Nu er jeg som det enlige Træ,
som står på vilden Hede,
så lang fra By, så lidet haver Ly,
der blæser på Vejret sin Vrede.

Nu sidder Svenden Højeloft,
han leger med Guldet hin røde;
så lidet da tænker nu Svenden på mig,
så mangefold er min Møde.

Nu sidder Svenden i Højeloft,
han leger med Sølvet hin hvide;
så lidet da tænker Svenden på mig,
så mangefold er min Kvide.

Nu vil jeg mig i Kloster give,
og tjene vil jeg vor Frue;
aldrig vil jeg Ungersvend tro,
det han brænder alt i Lue.

Nu vil jeg mig i Kloster give,
og tjene vil jeg Maria Mø;
og aldrig vil jeg Ungersvend tro,
det han brænder i Glød.
   Der falner og falder ned Løv over alle grønne Skove.