Nøkkens svig

---

Folkevise (Tryllevise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her


Der ganger dans udi kongens gård,
      - under liden -
der danser møer med udslagen hår.
      - Mig tykkes, det er tungt at ride. -

Der danser møer med udslagen hår,
der danser ridder' med dragen sværd.

Der danser ridder' med dragen sværd,
kongens datter hun for dem kvæ'r.

Stalt var den jomfru, hun kvad så;
det hørte han nøkken, under isen lå.

Op stod nøkken, og klædte han sig:
»Monne ikke den stalt jomfru vild' have mig?«

Han skaber sig klæder både gule og grønne,
han kalder sig Hr. Alfast, kongens søn.

Han skaber sin hest båd' sort og hvid,
i forgyldene sadel så rider han did.

Der han kom til borgeled,
en bededans den gik derved.

Han bandt sin hest ved kirkeknap,
han gik i dans til visen slap.

Den jomfru rækker hun hånd fra sig:
»Vil I, Hr Alfast, dans' hos mig?«

»Jeg vil ikke danse hos dig,
foruden du vilt følge mig.

Hør I, stalt jomfru vil I følge mig,
en kron' af guld så giver jeg dig.

Jeg giver eder så godt et guldbånd,
der kom aldrig slig et på Eders land.

Eders fader er kong' over alt dette land;
han gav Eder aldrig slig et guldbånd.

Eders fader er kong' over alt dette rige;
han gav Eder aldrig en guldkron' slig.«

»Hvolunde da skal jeg følge dig?
der holde så stærke vogter' på mig.

Mig vogter fader og moder,
dertil otte ridder' gode.«

»Alt om dig vogted al din æt,
da skal I mig følge, det haver I jæt.«

Så væn da havde han fole, var spag,
han satte den jomfru ved sin bag.

Han rider sig over hede;
hams guld det skinner så hvide.

De red igennem stub og stavn,
hans hest stander ved så vildt et vand.

»Hør I, Hr. Alfast, min fæstemand,
hvad vil I hos dette vilde vand?«

»Jeg er ikke Hr Alfast, din fæstemand,
mit hjem det er i dette vand.«

Med fyrre sko og femten søm
den jomfru sank neder for striden strøm.

Det måtte man høre så langt af led,
      - under liden -
hvor den jomfru under vandet skreg.
      - Mig tykkes, det er tungt at ride. -