Munken i Vaande

Folkevise (Skæmtevise)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Flere danske folkeviser her

Munken stod for Alter,
vord han vild i Primen;
da kom han den Kone i Hu,
der han havde gilt for snimen.
Der Munken gilde.

Sildig om en Aften
Dug driver på de Spange,
Munken tager over sig Kåbe grå,
til Bondens Gård at gange.

Han klapped på Loftsdør med Kappe sin,
med liden små Fingre og lette:
»Stat op, Hustru, og lad mig ind,
hold det, du har mig jæt.«

»Hør du, kære Husbond min,
slip under min Seng og lig;
imedens jeg lader en Gråmunk ind,
en liden Stund at hvile.«

I det mere Munken drak,
det mindre godt han vidste;
så tog han til at rose deraf,
at han havde Guld i Kiste.

»Her er Guldringe, jeg jætte dig,
ræk hid din hvide Hand;
de er gjort af røde Guld
og ført af fremmed Land.«

Der stod fire Vognkæppe op i den Vrå
og lydde på den Ting;
Bonden slog, og Hustruen lo,
og Munken sprang omkring.

Munken ud af Vinduet sprang
over de dybe Grave,
aldrig så jeg en uslere Munk
en værre Nat monne have.

Det da var den usle Munk,
han kom til Klosters Led;
ude da stod den Garden,
og hviler han sig ved.

»Hør du det, du skaldede Munk,
hvor har du været så længe?
Hvi har du ikke i Klosteret været
og sjunget din Ottesang?«

Jeg var mig op af Land
og skrifted den Bondes Kone;
det vil jeg for Sandingen sige,
der var ikke Liv i Vonde.

Jeg var mig op af Land
og skrifted den Bondes Viv;
det vil jeg for Sandingen sige,
jeg har ikke deraf agtet Liv.

Jeg har drukket St. Bentes Skål,
det værker i min Mave;
jeg snakker aldrig med Bondens Hustru
i alle mine Livs Dage.«
Der Munken gilde.