Møens Morgendrømme
Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her
Jeg var mig så liden en Mø,
- over de valske Mile -
min Moder mig så tidlig fra døde.
Der de Vender og de drager for de Borge.
Min Fader satte mig til Fostermoder strid,
hun blev mig vred og ikke blid.
Hendes andre Jomfruer vækker hun med Pris,
men mig vækker hun med skarpen Ris. -
Den Frue går sig til Bure,
hun vækker op Vesterlin så prude.
»Alle mine Møer de spinder Guld,
ret aldrig bliver du af Søvnen fuld.«
»Jeg havde ej sovet så længe,
havde det ej været mine stærke Drømme.«
»Imens du kan ikke vågne af Søvn
da sig mig nu din Morgendrøm!«
»Mig tykte, jeg var en liden And,
jeg svam op for Vendelkongen hans Land.
Mig tykte, jeg var et lidet Rør,
jeg stod voksen i Vendelkongen hans Urtegård.
Mig tykte, jeg blev en liden Due,
jeg var de andre små Fugle deres Frue.
Mig tykte, mine Vinger de blev så brede,
de skjulte al Vendelkongen hans Hede.
Jeg satte mig på Linderod,
alt bugnede Grenene ned for min Fod.«
»Hør du det, kære Søsterdatter min,
du give mig Morgendrømmen din!
Vil du give mig din Morgendrøm,
da giver jeg dig min lange Sommersøm.«
»Beholder I selv eders Sommersøm,
Herre Gud kan vel råde min Drøm.«
Førend de Ord vel talet var,
da kom Vendelkongen der ridende i Gård.
Vendelkongen han kom der ridende i Gård,
ude stod den Frue, var svøbt i Mår.
Silke og Sindal bredte de på Jord,
med Ære gik hun den Herre imod.
»Vær velkommen, Vendelkongen, kære Herre min!
hvad heller vi I have Mjød eller Vin?«
»Jeg vil hverken have Mjød eller Vin,
men jeg vil se Vesterlin, Søsterdatter din.«
»Vesterlin er ikke Vintre uden fem,
hun kom ikke fra sin Fostermoder i dem.«
»Er hun fem, og er hun tre,
i Aften vil jeg den Jomfru se.«
De fulgte den Herre i Stuen ind,
den Frue går selv til Vesterlin.
Hun slog hende ved Kind, hun drog hende i Hår:
»Skam få du, Vesterlin, for Lykke, du får!«
»Min kære Morsøster, I kan mig ikke lide,
formener mig ikke den Lykke, Gud vil mig give.«
»Stat op, Vesterlin, klæd du dig!
for Kongen skal du nu følge mig.«
Op stod den Jomfru så hvid som Lin,
så går hun for Kongen ind.
Vesterlin ind ad Døren tren,
Kongen han smiler under Skind.
»Ret aldrig så jeg så voksen en Mår,
der var ikke uden i sit femte År.«
Så gik den Jomfru god Lykke i Hand,
så blev hun Dronning over alt det Land.
»Nu vil jeg gerne stede mit Minde dertil;
du sove så længe, alt som du vil.«
De slog over Vesterlin Silke små,
de løfted hende på Ganger grå.
De satte Guldkrone over hendes udslagne Hår,
- over de valske Mile -
så red hun med den Herre af Gård.
Der de Vender og de drager for de Borge.