Kristian den Anden og Adelen
Folkevise (Historisk vise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her
Alle små Fugle i Skoven er,
de giver på Høgen stor Klage:
han river af dem både Fjer og Dun;
han vil dem af Skoven jage.
Men Ørnen han bygger i Fjeldet ud.
Så fløj de sammen i Egetop,
de lagde deres Råd på ny,
hvorledes de kunde en Fuglekonning få,
dem kunde fra Høgen fri.
Frem da trådte den søllige Krage,
hun var så sorgefuld:
»Kejser vi os den gamle Ørn,
jeg håber, han vorder os huld.«
Det svarede alle de andre små Fugle,
de svarede ja dertil:
»Nu er Ørnen Fuglekonning
så længe som Gud han vil.«
Dertil da svared den stolte Høg:
»Vi steder det ingenlunde;
og skal den Ørn være Fuglekonning,
han lægger os øde i Grunde.«
Alt da spurgte den gamle Ørn,
han blev så vred udi Hu;
så slog han til den stolte Høg
alt med sin skarpe Klo.
Derved da glædes de andre små Fugle
og synger hver med sin Stemme;
i Lunden var Fryd og Fuglesang,
alt der som Ørnen var hjemme.
Sammen da sankes de Høgehære,
de skjuler både Skov og Kær:
»Vi vil os til Lunden
og gøre den Ørn et Blær.«
Dette da hørte den simple Due,
hun fløj til Ørnen og sagde:
»Nu da kommer de Høgehære,
de agter at gøre dig Skade.«
Det da svared den gamle Ørn,
så både hans Øjne de runde:
»Så mange Mus de bide en Kat,
thi må jeg rømme af Lunde.«
Bort da fløj den gamle Ørn,
alt med sine Unger små;
de andre små Fugle de blev da vilde,
de vidste dem ingen Råd.
Nu sidder Høgen i Egetop
og breder ud med sin Vinge;
de andre små Fugle i Skoven er,
dem monne de jammerlig tvinge.
Nu sidder Kragen på bare Kvist
og svelter hun over sin Klo;
Uglen skjuler sig i alle Ris,
jeg venter, hun haver Uro.
Viben hun løber i Agerrén
alt med sin høje Top;
Høgen han kommer her flyvende frem,
han tager og æder hende op.
Nu sidder alle de andre små Fugle
og tier så kvær som Sten;
de har nu mist deres dejlige Sang,
når Gud vil, så fanger de den igen.
Nu er der Sorg udi Lunde,
som før var Fuglesang;
de fattig små Fugle dem ynkes mig,
for Tiden gøres dem så lang.
Hunden ligger under Bordet og sover,
og Ræven i Gåsesti;
når Herre Gud vil, da vågner han op
sine fattige Gæs at fri.
Katten hun ligger i Gården syg,
og hver Mand vil hende hade;
og Musen råder selv i fattig Kones Pose,
hun gør hende fuldstor Skade.
Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
som flyver over vilden Hede;
han ved sig hverken Ly eller Læ,
hvor han tør bygge sin Rede.
Men Ørnen han bygger i Fjeldet ud.