Jon Remorsøns Død på Havet
Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her
Snekken hun ligger på Lande,
og Græsset under hende gror;
og hende styred aldrig så rask en Hovmand,
siden hende styred Herre Jon.
Men Søen tager så mange.
Kongen han ligger i Ribe,
og skriver han Breve fra sig:
»Og beder nu alle mine gode Hovmænd,
og beder nu hver rede gøre sig.«
Det svarede Hr. Hagen Styresmand,
han ud ad Vinduet så:
»Og ikke da vil vi sejle i Dag,
mens Børen blæser så.«
Det svared Hr. Jon Remorsøn,
og så tog han oppå:
»Ihvem som ikke vil sejle i Dag,
han er sin Herre utro.«
»I Aften så ville vi drikke,
mens vi kan Øllet få;
i Morgen ville vi sejle,
om vi kunne Børen få.«
Det var Hr. Jon Remorsøn,
han taler til Styresmand:
»Du vind op Sejl af Silke
udi Vor Herres Navn.«
»Hvor er nu de gode Hovmænd,
i Morges slog så stort?
de holde nu Ham i Hænde to,
og nu går Ankeret bort.
Hvor er nu de gode Hovmænd,
i Morges kunde så store Knøs?
de holde nu Ham i Hænde to,
nu går Sejlene løs.«
Skibet tager til at skilles ad,
og Hestene synker til Bunde;
alt sad Hr. Hagen Styresmand,
så såre hans Øjne de runde.
Hver den Bølge, der på Grunden løb,
hun løber over Budsens Bord;
alt sad Hr. Jon Remorsøn,
som Fruer havde skåren hans Hår.
»Krist give, jeg havde så fuldtro en Ven,
som Styret vilde forestande,
imedens jeg ganger til Sejletræ,
alt om jeg kan se Lande.«
Og det var Hr. Jon Remorsøn
bandt på sig poser tre:
»Og den skal aldrig fattig dø,
som jorde skal mit Lig.«
Nu ligger Buds for Boringholm
og så for striden Strøm;
så gør og de salige Lig,
hun giver dem ikke igen.
De vare syv og syvsindstyve
udaf de Kongens Mænd,
der kom ingen til Land uden en
af de lille Smådrenge.
Vi går os om Kirkegård,
vi bede for Sjæl og Lige;
vi bede for Hr. Jon Remorsøn,
Kongen fanger aldrig hans Lige.
Men Søen tager så mange.