Jomfruen på Tinge

Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Flere danske folkeviser her

Liden var stolt Inge,
   - I grønnen Skov -
så ene rider hun til Tinge.
   Til Jomfruens Bur at ride.

Kongen taler til Riddere sine:
»Jeg ser en Jomfru til Tinge ride!«

Kongen han lod spørge dertil:
»Hvad mon den Jomfru på Tinge vil?«

Det svarede den liden Smådreng:
»Hun er ude ridende at skue eders Mænd.

Men enten er hendes Kjortel for sid,
eller hendes Kåbe den er for vid.«

Og alt da holdt den Jomfru så mod,
hun lydde på den Smådrengs Ord.

»Havde jeg ikke haft at kære,
da havde jeg heller været hjemme end here.

Og havde jeg ikke mit Ærind vidst,
da skulde jeg vel have hjemme sid't.

Men ikke da er min Kjortel for sid,
min Kåbe er vel til Måde vid.

Hør I, Dannerkongen, vil I mig høre,
jeg har en Sag for eders Nåde at føre.

Jeg var mig så lidet et Barn,
så tidlig faldt min Moder fra.

Min Fader satte mig liden på sit Knæ,
han skifted med mig både Guld og Fæ.

Han leved ikke med mig År uden to,
så rådte jeg ene for al den Bo.

Igen så lever mine Morbrødre tre,
alt mit Gods forøder de.

De skær min Ager, de slår min Eng,
de lokker fra mig både Piger og Dreng.

De tager fra mig både Okse og Ko,
de lokker mine Svende fra mit Bord.

Men førend det skulde så længer blive,
da vil jeg eders Nåde mit Fæderne give.«

»I haver Tak, Jomfru, for eders Gave!
hvilken af mine Riddere da vil I have?«

»Havde jeg Kår, og måtte jeg tage,
Hr. Ove Stigsøn så vilde jeg have.«

»Stat op, Hr. Ove, og svar for dig!
her er en Jomfru, vil have dig.«

Op stod Hr. Ove og svared for sig:
»Skøn Jomfru, I får intet af mig.

Langt bedre kan jeg mine Ærmer snøre,
end jeg kan den Bomand være.

Langt bedre kan jeg med Høg og Hund,
end jeg kan drive den Plov i grønne Lund.«

»Da sidder i Karm og ager med mig!
så god en Bondesæd lærer jeg dig.

Tager Plov i Hånd, lader pløje vel dybt!
tager Korn i Hånd, sår mådelig tykt!

Og lader så Harven efter gå!
så må I vel Jomfruens Fæderne nå.

I være ikke Niding over eders Bord!
så får I vel en Dannemands Ord.«

Det var stor Lyst at høre den Ro:
Hr. Ove gav den Jomfru sin Tro.

Hun red til Tings, hun var så ene,
Kongen fulgte hende hjem med alle sine Svende.

Der var stor Glæde og halv større Gammen
   - I grønnen Skov -
Hr. Ove og stolt Ingelil blev given tilsammen.
   Til Jomfruens Bur at ride.