I Bondedatterens Vold
Folkevise (Skæmtevise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her
En Gang drog jeg mit Ærinde af By,
en Bonde monne jeg gæste;
Bondens Datter hun lånte mig Hus,
det var ikke for mit bedste.
For jeg måtte ikke med Roen sove.
Jeg red mig i Bondens Gård,
hans Datter gjorde mig Ære;
hun tog min Hest og ledte i Stald,
for mit bedste monne det ikke være.
Jeg spurgte, hvor hendes Fader var,
hun sagde: »Han er til Tinge.«
Jeg spurgte, hvor hendes Moder var,
hun sagde: »Hun er i Senge.
Hus og Herberg skal du få,
dertil både Øl og Mad;
gak du dig i Stuen ind,
vær lystig og gør dig glad.
Din Hest han står i Stalden,
Drengen skal give ham Korn;
gak du dig i Stuen ind,
jeg skænker dig Mjød af Horn.«
Jeg gik mig i Stuen ind
og satte mig på Bænke;
Herre Gud nåde mig arme Mand,
Bondens Datter monne for mig skænke.
Hun drak mig til med Kande og Krus,
det måtte mig fuldvel due;
dertil havde jeg hende aldrig troet,
hun havde haft slig Falsk i Hue.
Der jeg havde drukket en liden Stund,
det var ikke såre længe,
den Jomfru gik i sin Faders Lo
og redte mig der en Seng.
Jeg gik mig i Bondens Lo,
jeg agted at hvile mig der;
Bondens Datter vilde hos mig sove,
Gud nåde mig for Færd.
»Og hør du favren Ungersvend,
nu skal du gøre min Vilje;
eller jeg dig med min egen Hånd
ved dit unge Liv skal skille.«
Den ene Hånd havde hun i mit Hår,
den anden på sin Kniv:
»Ret nu skal du gøre Viljen min,
eller det skal gælde dit Liv.«
Så drog jeg af min Kjortel
og af min Trøje rød;
Gud ved, hvor bange mit Hjerte var,
jeg gjorde det af stor Nød.
Så måtte jeg Jomfruens Vilje gøre,
så både mine Øjne de runde;
jeg bad til den vældige Gud,
at Dagen måtte eengang komme.
Det er stor Sorrig til Elskov at være nødt,
og end fast mere Kvide;
jeg bad til den øverste Gud,
at Natten måtte eengang skride.
Årle om Morgen, Dagen var lys,
så drog jeg i mine Klæder;
jeg sagde den Jomfru tusind god Nat,
Gud ved min store Glæde.
Nu vil jeg lære hver Ungersvend
og råde hver sit bedste:
de tage sig fuld vel vare,
ihvor som de monne gæste.
Råde jeg vil hver Dannemand
og så hver Ungersvend bold:
I drager ikke ind at gæste der,
som Piger tager Svende med Vold.
Og jeg måtte ikke med Roen sove.