Hr. Palles Bryllup

---

Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her


Det var Jomfru Gundelil,
hun skulde til Kirken fare;
der mødte hende Ridder Hr. Palle,
vilde hende med Volde tage.
   Der springer ud Løven iså grønnen.

Det var Ridder Palle,
han rider til hængende Karm;
hilsede han Jomfru Gundelil,
han tog hende i sin Arm.

»Rider bort, Ridder Palle,
I gøre mig ingen Men!
først Messen er udsungen,
så vil jeg følge eder hjem.«

Det var Ridder Palle,
han rider til Kirken fore;
forgyldte var hans Hestesko,
så var og hans Spore.

Det var Jomfru Gundelil,
hun ager i grønnen Lund;
klædte hun sin Køresvend
udi så snar en Stund.

Klædte hun sin Køresvend
i brunt og blåt;
selv gik Jomfru Gundelil
i Vadmel grå.

Messen var udsungen,
og Folket de for Hjem;
det var Jomfru Gundelil,
hun fulgte Hr. Palle hjem.

Så fulgte de den unge Brud
i Ridder Hr. Palles Gård;
det hvide Sølv, det røde Guld
skulde da være uspart.

Fulgte de den unge Brud
alt udi Salen ind;
for går Riddere og Svende,
de bar hendes Skarlagenskind.

Satte de den unge Brud
på den Brudebænk;
for går Riddere og Svende,
de har for hendes Skænk.

Skænkte de den brune Mjød
og så den klare Vin
al den lange Sommerdag
alt for den unge Brud ind.

Sildig om den Aften,
der Duggen driver på,
det da var den unge Brud,
hun skulde til Senge gå.

Så fulgte de den unge Brud
alt til det Brudehus;
for går Riddere og Svende,
de bar for hende Blus.

Det var Ridder Hr. Palle,
satte sig i Sengen ned;
det var den unge Brud,
hun vendtes til Væggen ved.

Det var Ridder Hr. Palle,
klapped hende ved hviden Kind:
»I vender eder om, Jomfru Gundelil!
I er Allerkæreste min.«

»I ligger bort, Ridder Hr. Palle,
I gør mig ingen Men!
jeg er ikke Jomfru Gundelil,
jeg er hendes Køresvend.«

Det var Ridder Hr. Palle,
han råbte på Glavind og Spjud;
imens sprang Jomfruens Køresvend
af Vinduet ud.

Det var Jomfruens Køresvend,
han søgte ad Vinduet hen;
det var Jomfru Gundelil,
lod fly ham Hest i Hænde.

Tak have Jomfruens Køresvend,
han var sin Jomfru tro!
han glemte ikke hendes Hovedguld,
ikke heller hendes sølvspændte Sko.

Det var Jomfru Gundelil,
hun lader spørge under Ø:
»Mon han Ridder Hr. Palle
haver fået min Køresvend Mø?«

Det var Jomfru Gundelil,
hun gjorde ham mere til Harm,
hun sendte ham Vugge og Svøbeble
til Køresvendens Barn.
   Der springer ud Løven iså grønnen.