WeirdSpace - Kultur uden grænser

Harpens Kraft




Folkevise (Tryllevise)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Flere danske folkeviser her Dokument


Hr. Villemand og hans væne Brud,
- Strengen er af Guld -
de legte Guldtavl i deres Bur.
      Så liflig legte han for sin Jomfru.

For hver en Gang Guldtavl på Bordet rendte,
så mange Tåre den Jomfru fældte.

»Hvad heller græder I for Guld så rød,
heller græder I for, I er bleven min Mø?

Hvad heller græder I for, jeg er ikke rig,
heller I tykkes, det jeg kan ikke være eders Lige?«

»Jeg græder ikke for, I er jo rig,
det er og med min Vilje, jeg er blevet eders Mø.

Jeg græder ikke, for I er jo rig,
fuldvel da må I være min Lige.

Jeg græder langt mer for Blide,
som jeg skal over ride.

Der sank neder mine Søstre to,
den Tid de lod deres Bryllup bo.«

»I skal ikke græde for Blide,
mine Svende skal med eder ride.

Mine Svende skal med eder ride,
og hundrede ved hver eders Side.

Det skal jeg eder til Ære gøre:
tolv Riddere skal eders Ganger føre.«

Han lod lægge under hendes Ganger de røde Guldsko,
og så rider hun til Blidebro.

Der hun kom der midt på Bro,
da snaved hendes Ganger i røde Guldsko.

Hendes Ganger blev skred med femten Søm,
neder sank den Jomfru for striden Strøm.

Alle toge Riddere efter Sadelbue,
men ingen kunde hjælpe den skønne Jomfrue.

Jomfru rakte op sin hvide Hand:
»Min ædelig Herre, hjælper mig til Land.«

»Hjælp dig så sandt Gud og den Helligånd,
som jeg ikke nu hjælpe kan.«

Hr. Villemand taler til Smådreng sin:
»Du hente mig hid Guldharpe min.«

Hr. Villemand tog Harpe i Hænde,
han går for Strømmen at stande.

Han legte alt så liste,
der rørtes ikke Fugl På Kviste.

Han slog Harpen så såre,
det hørtes over alle de Gårde.

Barken sprak ud af Egetræ,
og Hornet af det bøvende Fæ.

Barken sprak ud af Birke,
og Knappen ud af Marri Kirke.

Så slog han Harpen af Harme,
hans Brud ud af Troldens Arme.

Så slog han Harpen til Bunde,
den Trold måtte op fra Grunde,

Op kom den Trold fra Grunde
med Hr. Villernands Mø i Munde.

Men ikke hans Brud alene,
han havde og både hendes Søstre så væne.

»Hr. Villemand, Villemand, tag din Mø,
du lad mig selv volde mit Vand under Ø.«

»Så gerne da vil jeg have min Mø,
men aldrig skal du volde Vand under Ø.«

Hr. Villemand han sit Sværd uddrog,
Gud hjalp ham, det han Trolden i Stykker hug.

Han slog over sin Brud det Skarlagen små,
selv løfted han hende på Ganger grå.

Han løfted hende selv til Ganger hvid:
»I rider nu, min Kærest, foruden al Kvide.«

Hr. Villemand red sig under Ø,
- Strengen er af Guld -
så drak han Bryllup med sin Mø.
      Så liftig legte han for sin Jomfru.