Grevens Datter af Vendel

---

Folkevise (Riddervise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her


Jeg var født i Fruerstue
blandt Fruer og høviske Møer;
svøbte de mig i Silke,
de skød mig ud i Rør.
   Der ingen Mand skulde af min Sorrig vide.

Tidlig fik jeg Stifmoder,
hun var mig ikke god:
hun lagde mig i et gyldent Skrin,
hun skød mig ud i Flod.

En Bølge bar mig til Landet,
den anden bar mig frå;
end gjorde Herre Gud min Lykke så god,
jeg ikke synke måtte.

Dog gjorde Herre Gud min Lykke så god,
at Børen blæste mig til Land;
der kom gangende så vild en Ulv
på den hvide Sand.

Der kom gangende så vild en Ulv,
han tog mig i sin Mund;
så førte han mig så listelig
i den grønne Lund.

Den samme Ulv var mig så god
han satte mig ved et Træ;
da kom der gangende så vild en Hind,
hun tog mig i sin Læ.

Der var jeg udi otte År
udi den vilde Skov;
jeg sov så mangen søde Søvn
forinden den Hindebov.

Jeg havde ikke anden Fostermoder
end den vilde Hind;
jeg havde ej andet Klæderskjul
end den grønne Lind.

Der kom ridende en Ridder
en Ridder alt så bold,
han skød ihjel min Fostermoder
alt på den grønne Vold.

Den samme rigen Ridder
svøbte mig i Kåben blå,
han førte mig til sin egen Gård,
der monne jeg Fostermoder få.

Den samme rigen Ridder
lod fostre mig i sit Bur;
der blev jeg så længe,
jeg blev hans egen Brud.

Den første Nat vi sammen sov,
der var stor Angst og Harm:
der kom hans Fjender vrede,
de sloge ham i min Arm.

Nu er min Sorrig så mangefold,
som Jomfruer spinder Guld;
Herre Gud give ham den evige Trøst!
han var så dydefuld.

Nu vil jeg mig i Kloster give,
i Kloster under Ø;
jeg vil mig aldrig nogen Mand give,
jeg vil en Jomfru dø.
   Der ingen Mand skulde af min Sorrig vide.