Esbern Snare

---

Folkevise (Historisk vise)
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeviser her


Hr. Peder og Hr. Esben Snare
de drukke Mjød i Middelfare.
   Hun er sig med Æren og Dyden oprunden.

De drak Mjød, og de drak Vin,
de talte så meget om liden Kirstin.

Den ene han hende lovede,
den anden hende forsmåede.

»Hvad vil du med liden Kirstin gøre?
hun kan ikke sy eller Slyngen røre.

Hun kan hverken skære eller sy,
hun kan ikke gøre de Hovklæder af ny.«

Hr. Esben han drager til Ribe
den røde Skarlagen at købe.

Han købte Skarlagen og Sindal af ny,
som liden Kirstin skulde både skære og sy.

Liden Kirstin hun tager det Skarlagen under Skind,
hun ganger i Loftet for Fostermoder sin.

»Min kære Fostermoder, kender mig Råd,
Hr. Esben har sendt mig det Skarlagen små.

Han har sendt mig Skarlagen og Sindal af ny,
jeg skulde hans Hovklæder skære og sy.«.

»Du læg det på Tiljer,
du skær det i Roser og Liljer.«

Hun lagde det på Tiljer,
hun skar det i Roser og Liljer.

Hun skar imellem hans Hærder:
femten Riddere med dragne Sværd.

Hun skar i hans Bryste:
en Ridder, en Jomfru kys'de.

Hun skar i hans Ærmekrans:
femten Jomfruer i en Dans.

Hun skar i hans Sidesøm:
Snekken for den stride Strøm.

»Nu er den Klædning både syet og skåren,
Gud give, at den var vel hjembåren.«

Det mælte Hr. Esben, der han de Klæder så:
»Krist signe de Fingre, her lagde Vind på.

Den Jomfru hun får ikke andet til Skrædergave
end mig selv, om hun lyster mig at have.«

»Haver Tak skøn Ridder, alt for eders Gave,
I er den Svend, min Jomfru vil have.«
   Hun er sig med Æren og Dyden oprunden.