Den Uforlignelige

Folkevise (Lyrik)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Flere danske folkeviser her

Al Verden den har jeg ledt og spurgt
og mest blandt dydelige Kvinde;
ret aldrig kunde jeg finde på den,
som lignes kunde ved hende.
Hun lever foruden Sorgen aldrig.

Hår har hun som spundet Guld,
er lagt udi Silketvinde;
vel er den Svend, som fanger i Vold
så dydelig en Kvinde.

Øjen har hun som Falken hin grå,
de skinner som lysen Stjerne;
Krist signe min Kærest, ihvor hun er,
hos hende var jeg så gerne.

Hænder har hun som nyfalden Sne,
den hvidest, på Jorden monne falde;
og vilde Alverden lyde mig ad,
de skulde hende en Dronning kalde.

Stod der et Bål i Marken
og stod i brændende Lue:
da vilde jeg gladelig igennem det gå
og til den stolte Jomfrue.

Havde jeg ligget en Vinter død
og lidt for hende den Møde,
og vilde hun blidelig til mig se,
jeg stod gerne op af Døde.

Nu ved jeg den ikke i Alverden til,
der sligt vilde tale for Kvinde:
foruden jeg alene,
jeg taler det så gerne for hende.
Hun lever foruden Sorgen aldrig.