Kyllingestegen
Folkeeventyr
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeeventyr her
I en landsby boede der en degn, som holdt umådelig meget af kyllingesteg; og det vidste hele sognet. En dag ville sognefogeden gøre ham en glæde og bad ham til aftensmad; og degnen skulle naturligvis have sin livret. Pigen havde da også valgt de to bedste kyllinger, og hun havde lovet, at de skulle nok blive godt stegte. Men da kyllingerne var færdige, så de så lækre ud, at pigen selv fik lyst til dem.
»De to grovædere kan godt nøjes med den ene,« sagde hun, og så spiste hun en af dem. Men den smagte hende så godt, at hun syntes, hun måtte have den anden med; og det varede heller ikke længe, så var den forsvunden. Netop som pigen havde fået den sidste bid ned, så kom degnen, og pigen går jo ud for at tage imod ham. »Det var godt, jeg traf dig,« sagde degnen, »for så kan jeg få at vide, hvad vi skal have til aften; sognefogden har jo bedt mig. Det skulle vel ikke være kyllingesteg?«
»Kyllingesteg! Nej, det skal I ikke sætte jeres næse op efter. Han vil såmænd bare skære begge ørene af jer. Kan I høre, han er allerede ved at hvæsse kniven. I må meget hellere tage til bens hjemad; for nu kommer han.«
Degnen var jo nær ved at tabe både næse og mund af forskrækkelse. Han benede af ud af gården og hen ad landevejen, benene gik ligesom trommestikker.
Imidlertid kom sognefogden ud med kniven, som han havde hvæsset til at skære for med.
»Jeg syntes, jeg hørte degnen,« sagde han. »Hvor blev han af?«
»Ja, han var her også,« svarede pigen, »men så snuppede han begge kyllingerne fra panden og rendte sin vej.«
»det var da en sær maner,« sagde sognefogden; »han kunne da have ladet sig nøje med den ene. Jeg må efter ham.« Og så fo'r sognefogden af sted efter degnen. »Vent lidt!« råbte han efter ham; »jeg vil jo bare have den ene, bare den ene!«
Men degnen standsede ikke sin fart, men råbte blot tilbage: »Ja, mange tak! Men jeg vil helst beholde dem begge to.« Og så måtte sognefogden gå hjem til sit tomme bord.