Guldæblet

---

Folkeeventyr
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeeventyr her


   Der var engang en rig mand, som havde tre døtre; den yngste holdt han mest af; men hun var ham også meget kær. Engang var der da marked i den nærmeste købstad, og manden spurgte sine døtre, hvad han skulle tage med hjem til dem i markedsgave. Den ældste datter bad om, at han ville bringe hende en guldrok, den anden ville have en guldten; men den yngste datter sagde, at der var ingenting, hun hellere ville have end et guldæble. Manden lovede, at han skulle gøre sig al mulig umage, og hvis det blot var til at få, skulle han nok skaffe det.
   Han tog så af sted, og han var da også så heldig at få fat i en guldrok og en guldten til de to ældste døtre. Men hvor megen umage han så gjorde sig, kunne han ikke finde et guldæble, og han var rigtig ked af det. Han kom da hjem og gav de to døtre deres ting; men til den yngste sagde han, at han ikke havde fået noget guldæble, og han var meget bedrøvet over det.
   »Det gør ingenting, det skal du slet ikke bryde dig om, fader,« sagde hun. »Jeg skal nok få mig eet engang.«
   Kort tid efter kom der en mand og bejlede til den yngste datter, men faderen ville ikke af med hende og sagde, at han først ville have den ældste gift. Det blev de så enige om, og hun drog af sted med sin mand. De andre fulgte dem til porten; der holdt hans vogn, og så satte de sig op at køre. Da de var kommet til vogns, sagde manden: »Lyst for, og mørkt bag; ingen må se, hvor vi kører hen.« Og så kunne de andre ikke se, hvor de blev af.
   De kørte nu ind i en skov; hun kunne ikke rigtig se, hvordan der så ud; men hun syntes da, at de kom til et lille hus. Der stod de af, og han førte hende ind i huset og gav hende en god magelig stol at sidde på, og så spurgte han hende, om hun nogensinde havde siddet blødere. Nej, så blødt syntes hun da aldrig, hun havde siddet før. Så gav han hende en sød drik og spurgte, om hun nogensinde havde smagt noget sødere. Nej, noget så sødt havde hun da aldrig smagt før. Ja, så ville han ikke have hende længere. Så satte han hende på vognen og kørte hjem med hende; og så fik han den anden datter med sig og kørte bort med hende. Nå, kort at fortælle: det gik med hende ganske ligesom med den ældste søster. De kom til huset, og han gav hende en blød stol og en sød drik og spurgte, om hun nogensinde havde siddet blødere eller drukket sødere, og da hun sagde nej til begge dele, så ville han heller ikke have hende, men kørte hende hjem til faderen igen.
   Nu skulle da den yngste datter følge med ham; de kørte sammen ind i skoven, og hun syntes også, at det var et lille hus, de holdt ved, og han bad hende gå indenfor. Så bad han hende sidde ned og spurgte, om hun nogensinde havde siddet blødere. »Ja, på min moders skød sad jeg blødere,« svarede hun. Så gav han hende en sød drik og spurgte hende, om hun nogensinde havde smagt noget sødere. »Ja, da jeg lå ved min moders bryst,« sagde hun. Han blev så fornøjet over at høre det, for hun havde truffet det rette, og hun skulle så blive hos ham.
   Den næste morgen, da hun vågnede, så hun, at alting var forgyldt; og hun forstod nu, at det ikke var et lille hus, hun var i, men et kongeligt slot; men hvad hun blev allermest glad over, det var et forgyldt æbletræ, som stod nede i haven med guldæbler på. Da prinsen - for den fremmede mand var en kongesøn - kom ind til hende, fortalte hun ham, hvordan hun havde ønsket sig et guldæble, men ikke havde kunnet få et. Prinsen blev meget glad, da han hørte det, og han gik straks ud og hentede tre guldæbler til hende, så nu fik hun tre for eet, og glad var hun.
   Da hun havde været nogen tid der på slottet, bad hun en dag prinsen, om han ville køre hjem med hende for at besøge hendes fader. Faderen gik hjemme og var meget bedrøvet; han sørgede over, at den yngste datter ikke kom igen som de to andre; og han blev da meget glad, da han så hende komme kørende. Da hun så faderen, sagde hun: »Du kunne ikke give mig et guldæble; men nu kan jeg give dig tre.« Dermed viste hun ham æblerne, og nu kunne han jo se, at hun havde det godt, og at det var en rigtig prins, hun havde fået. Så gjorde han deres bryllup, og det var både stort og flot og varede i mange dage.