Den fattige mand og hans hjælper
Folkeeventyr
Oprindelsesland: Danmark
Flere danske folkeeventyr her
Der var engang en fattig mand, der boede nær ved en skov. Han havde kone og børn, som han skulle skaffe føde og klæder til; men hvor meget han stred og stræbte, kneb det ofte med at få det nødvendige.
En dag, da han havde arbejdet længe og var meget træt, gik han ind i skoven og græd bitterligt. Inde i skoven mødte han en gammel kone, der kom hen til ham og spurgte: »Hvad græder du for? Sig det kun til mig; måske jeg kan hjælpe dig.«
Manden fortalte hende da om al sin sorg og kummer, om de mange børn, han havde derhjemme, og som han skulle skaffe føde og klæder; men hvor meget han sled og slæbte, slog det ikke til alligevel, så de tit både led sult og nød.
»Jeg vil hjælpe dig,« sagde konen, »hvis du kan gemme dig så godt, at jeg ikke kan finde dig. Du må prøve tre gange; men finder jeg dig også tredie gang, så får du ingen hjælp.«
Manden gik da ind i skoven og tænkte på, hvor han skulle krybe hen, så den gamle kone ikke kunne hitte ham. Som han gik og grublede over det, kom der en gammel mand gående med en økse på nakken, og han sagde: »Følg du kun med mig! Jeg skal nok skjule dig.« Og så tog den gamle mand sin økse, huggede en spån af et træ og puttede manden derind, og så satte han spånen for igen.
Lidt efter mødte den gamle mand konen; hun kom med en økse.
»Hvor skal du hen?« sagde han.
»Å, jeg skal hen og fælde et træ,« sagde hun. Og så gik hun lige hen til det træ, hvor den fattige mand sad gemt, huggede træet om og tog manden ud.
»En anden gang må du gemme dig bedre, for denne gang var du nem at finde,« sagde konen.
Den fattige mand gik da bedrøvet omkring, for han vidste ikke mere end før, hvad han skulle gøre, og hvor han skulle skjule sig for den gamle kone. Så kom den gamle mand til ham igen og bad ham bare følge med, så skulle han nok finde et sted at gemme ham. De gik da ned til søen, og den gamle mand tog og brækkede et rør over, så puttede han manden ned i det og satte røret sammen igen.
Lidt efter kom den gamle kone gående, og hun havde en stor kniv i hånden.
»Hvor skal du hen?« sagde den gamle mand.
»Å, jeg skal ned til søen og skære mig nogle rør,« sagde hun. Og så gik hun ned til søen og skar en del rør af, og mellem dem var da også det rør, manden sad i, og nu havde hun fundet ham anden gang.
»Ja, nu har du kun een gang tilbage,« sagde konen, »og du må gemme dig godt, hvis jeg ikke skal hitte dig.«
Den fattige mand gik da igen op i skoven; han så sig om både til højre og venstre, både oppe og nede; men han vidste ikke sine levende råd. Hvor kunne han dog gemme sig for den gamle kone? Da kom den gamle mand igen til ham og sagde: »Følg du kun med mig; denne gang skal jeg gemme dig, så hun nok skal lade være med at finde dig.«
De gik nu igen ned til søen, og den gamle mand fangede en fisk. Den skar han op og puttede den fattige mand i den; og så satte han den sammen igen og lod den svømme ud i søen. Så snart den gamle mand kom op i skoven, mødte han den gamle kone, der kom gående med et dejgtrug på nakken; og han spurgte hende: »Hvor skal du hen med det dejgtrug?«
»Å, jeg skal ned til søen og fange fisk,« sagde hun. Og så gik hun lige ned til søen og satte truget ud i vandet; hun satte sig selv i truget og skød det fra land og kastede sit garn ud i søen. Men da blev der med ét et grueligt uvejr. Stormen tudede, og søen rullede og gik i høje bølger, så konen i dejgtruget blev både angst og bange og bad til Gud, at han ville spare hendes liv.
Men den gamle mand stod inde på bredden og sagde: »Nej, du har aldrig før bedt til Gud; og derfor skal det heller ikke hjælpe dig denne gang.« - Og vejret blev værre og værre, stormen hvinede, og bølgerne rejste sig og slog mod kysten, så skummet sprøjtede op i trætoppene, og dejgtruget kæntrede, så den gamle kone sank til bunds, og hun kom aldrig mere op.
Så blev det stille igen, vinden løjede af, og søen lagde sig, og den gamle mand gik ned og fangede fisken og tog den fattige mand ud af den. Og så gav han ham al den rigdom, som den gamle heks havde ejet, og manden blev en velhavende mand alle sine dage.